10 hår-tricks, du endnu ikke kender!

Cf
Din guide
Camilla, frisør
10 hår-tricks, du endnu ikke kender!

Tæm lokkerne på bedste vis og få præcis den frisure, som du altid har drømt om. Jeg har samlet et par af mine bedste hår-tricks, som med garanti vil gøre din hverdag nemmere og gøre dig populær blandt veninderne når tips & tricks udveksles før byturen.

Hår-tricks er genvejen til lækkert hår

Der er nok ingen tvivl om, at det er de små hår-tricks og hacks der gør, at man kan spare penge på sin hårpleje, gøre hverdagen nemmere og redde en dårlig hårdag . Hvad end du ønsker at få styr på små irriterende fimrehår i hårgrænsen, er løbet tør for tørshampoo eller måske ønsker dig lidt bløde krøller - så læs med her. Jeg giver dig mine, frisørens, tips & tricks samt genveje til en lækkert hår!

Fæst hårnålene så de sidder der hele dagen

Glider dine hårnåle ud af hårstråene i løbet af dagen har jeg her et tip til dig, som gør, at de bliver siddende i håret og ikke falder ud. Det er faktisk utroligt simpelt, spray dem med lidt hårspray førend du sætter dem i håret. Så sidder de godt fast og falder ikke ud. Så nemt er det.

Bløde krøller uden stylingværktøj

Dette tip har du måske hørt før, men har endnu ikke helt forstået eller mestret det endnu. Har du hverken et krøllejern eller glattejern ved hånden kan du benytte dig af dette trick. Flet håret og sov med fletningen. Næste morgen når du piller den op vil du ha’ fået flotte bløde krøller i håret.

Bløde krøller med et glattejern

Har du ikke et krøllejern ved hånden, men derimod et glattejern? Så flet dit hår, og glat herefter fletningen med glattejernet. Løsn fletningen og du har fået flotte bølger i håret. HUSK nu at anvende at varmebeskyttende produkt!

Få visuelt tykkere hår og dæk udgroningen

Er det ved at være tid til et frisørbesøg, som skal dække grå hår eller måske en udgroning der nu er opstået fra en tidligere farvning af håret? Så kan du faktisk forlænge hårets levetid bare lidt endnu. Find en øjenskygge uden glimmer i samme farve som dit hår. Børst hårrødderne med farven så du dækker udgroningen - og samtidigig skaber du faktisk en visuel illusion om et tykkere og tættere hår.

Baby. Babyhår. Tæm dem.

De opstår fra tid til anden og vi kender dem alle. De små irriterende babyhår, som hvirvler rundt og får selv den mest perfekte frisure til at fremstå lettere sjusket. Her får du mit, frisørens - tip til hvordan at du får styr på dem. Find en gammel tandbørste og spray lidt hårspray herpå. Nemt og hurtigt kan du nu bestemme retningen på de små babyhår ved at rede dem med tandbørsten.

Vågn op med smukt hår

Der er ingen tvivl om, at det her er det absolut mest oversete og undervurderede trick. Det virker simpelthen for simpelt til at virke? Prøv det alligevel.

Oplevet du fra tid til anden, at vågne op med et fladt, uglet og kedelig hår? Så udskift dit pudebetræk med et i silke eller satin. En ekstra bonus vil helt afgjort være, at du også vil opleve færre knækkede hårstrå i sengen. Det vil din kæreste nok takke dig for ;-)

Velduftende hår dagen lang

Her er et lille trick til dig, som måske alligevel går med parfume og elsker duften heraf. Pust et par gange på dine hårelastikker og brug dem i håret. Duften holder længe og du slipper helt for, at få parfume på dine hud. Det forholder sig faktisk også sådan, at parfume nemmere sætter sig i stof, som dine hårelastikker er lavet af end på huden. Bruger du smarte hårelastikker i gummi vil det her tip selvfølgelig være mindre bevendt, men prøv det endelig alligevel.

Hjemmelavet tørshampoo FTW

Det er en hektisk morgen og du er måske løbet tør for tørshampoo!? Find en babypudder, hvis du har sådan en i hjemmet, ryst lidt ned til hårrøderne og red igennem. Voila, no more greasy hair! Tørshampoo, hårpudder, babypudder osv. Samme effektive effekt. Ofte har tørshampoo dog fået tilsat en lækker duft. Den må man selvfølgelig undvære i de neutralt duftende hårprodukter.

Hjemmelavet hårkur hvis du er løbet tør

Har du lidt kokosolie stående i køkkenet kan du med fordel finde den frem og bruge den som hårkur. Du får et lækkert Bounty-duftende hår og det vil fremstå smukt og glansfuldt på ingen tid. Der findes dog også et hav af opskrifter på hjemmelavet hårkur derude. Google-away!

Undgå kruset hår

Ligesom tricket med at udskifte hovedpudebetrækket kommer det her nok som en overraskelse for de fleste. Udskift håndklædet til hårtørring med en gammel t-shirt. Fibrene i dit håndklæde kan være alt for hårde ved dine hårstrå og ødelægge dem. En gammel blød t-shirt er blødere og mere skånsom mod håret. Bliver håret ikke helt tørt med t-shirt tørringen kan du lade det lufttørre lidt efterfølgende.

Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 19. december 2019.