To hårprodukter der nok vil overraske dig

Cf
Din guide
Camilla, frisør
To hårprodukter der nok vil overraske dig

Hårprodukter er efterhånden at finde i et hav af forskellig emballager, mærker, skøre og vilde farver. Dertil har stortset alle hårprodukter hver deres unikke egenskaber og effekt på håret.

Hårprodukter i et væk

Eftersom at udvalget af hårprodukter efterhånden er så stort, vil der selvfølgelig altid være nogle hårprodukter der lapper ind over hinanden rent effektmæssigt. Ofte er det alligevel de små forskelle i hvert produkt, der kan gøre den store forskel og dermed adskille A fra B. Producenterne forsøger hele tiden at komme på nye, skøre, enklere og smarte hårprodukter, hvor mange af dem hurtigt kan vurderes, hvorvidt de er nyttige eller ej.

Jeg har fundet 2 hårprodukter, som JEG ved findes og er nyttige for mig i hverdagen, som frisør!

Tørshampoo kan gøre underværker

Et af de for mig vigtigste hårprodukter i toiletskabet er tørshampoo . Tørshampoo er til os der ikke gider, at bevæge os ind under bruseren om morgenen og gøre håret vådt - for derefter at skulle bruge yderligere 30 minutter på at tørre og få styr på lokkerne igen.

De fleste har formentligt aldrig prøvet en tørshampoo og det er derfor de færreste, som i det hele taget kender glæden og lettelsen ved hurtigt og nemt at kunne vaske håret uden vand. Tørshampoo forbindes ofte med ’de gode gamle dage’ hvor man ikke gik i bad hver dag, men nu er tørshampoo kommet tilbage i toiletskabene!

Hårpudder - det virker!

Hårpudder er efterhånden ved at blive et af de mest brugte hårprodukter og kan derfor hurtigt blive et must-have for dig, når du først har prøvet dette vidunder hårprodukt én gang. Hårpudder er et utroligt smart og nemt stylingprodukt til specielt fint hår. Ofte har personer med fint hår svært ved at skabe volumen og fylde i håret, som holder dagen lang. Med hårpudder kan man løfte håret og skabe fylde helt nede fra hovedbunden – afslutte med en god hårspray – og håret sidder perfekt dagen lang!

Udover at være et ideelt hårprodukt til at skabe volumen og fylde i håret har hårpudder også andre gode egenskaber. Hårpudder absorberer overskydende fedt fra hovedbunden og hvert enkelt hårstrå bliver let og ’tørt’. 2 af de mest brugte hårpudder produkter er osis dust it og Big Sexy Hair Powder Play.

Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 21. februar 2015.