Hårvoks kommer i mange forskellige varianter og fra en lang række brands. Der er ingen tvivl om, at netop denne typing stylingprodukt er en af de absolut mest populære. Med den bedste hårvoks kan man skabe et hav af forskellige looks. Hvad enten man ønsker ekstra volumen, glans eller noget helt tredje findes der med garanti en variant der matcher ens ønsker!
Bedste Hårvoks i test var
Vi udfører selv vores test og tester alle produkter på den måde, de er beregnet til at blive anvendt i virkeligheden.
Vi har testet nogle af markedets populære hårvoks produkter. Så savner du inspiration til køb af en ny voks til håret eller vil du prøve noget nyt, så skal du bare fortsætte læsningen her i vores store hårvoks test.
Med testen her guider vi dig til den bedste hårvoks!
Jeg har igennem mange år brugt en del forskellige stylingprodukter fra American Crew; specielt de populære varianter af american crew hårvoks . Senest har jeg prøvet de 2 nye varianter Defining Paste og Molding Clay, men jeg synes altid at jeg vender tilbage til American Crew Fiber efter at have brugt de andre i et par dage. Der er ingen tvivl om at det er godt at udvide sin horisont og prøve andre stylingprodukter, men denne voks er fast inventar på hylden i badeværelset hos mig.
American Crew Fiber kommer i en lækker dåse, som oser af maskulinitet med sit dunkle grunddesign oplyst af det let glinsende blå låg. Der er ingen tvivl om at denne voks er udviklet til mænd – af mænd! Jeg vender tilbage til American Crew Fiber gang på gang fordi at den rammer det jeg ønsker i en voks. Stærkt og modellerbart hold, ikke voldsom glans, god duft og lækker emballage. Det sidste betyder nok ikke så meget for de fleste, men hvorfor ikke flashe hvilket stylingprodukt man bruger på badeværelset – så skal det altså se ordentligt ud!
American Crew Fiber er nem at fordele i håndfladerne og er derefter også nem at tilføre i håret. Duften at citrus hænger ikke ved hele dagen, men kun de første par timer. Jeg vil helt sikkert anbefale American Crew Fiber voksen til andre der måtte have brug for et maskulint, gennemført og lækkert stylingprodukt.
ID Hair Hard Gold er en af de absolut mest populære hårprodukter på markedet. Det er produktet Nicklas Bendtner bruger i lokkerne og en bonus er da helt afgjort, at det er en af de få hårprodukter, som rent faktisk stammer fra et dansk firma. IDHair er firmaet bag denne hårvoks, som du kan læse meget mere om i min anmeldelse.
Hard Gold er Danmarks absolut bedst sælgende hårvoks. Hard Gold fra ID er en helt unik og enestående mudwax som først og fremmest kan betegnes som et af de mere modellerbare stylingprodukter på markedet. Med denne idhair hårvoks får du en tydelig separation med en naturlig og flot glans.
Hard Gold er den perfekte voks hvis man har kortere til mellemlangt hår og ønsker separation og et medium hold. Det er meget oppe i tiden at hårprodukter skal være uden parabener. ID Hair Hard Gold indeholder ikke parabener.
ID Hair Hard Gold voksen tilfører håret en flot og naturlig glans og en tydelig separation af hårstråene. Hvis man ønsker et mat og mere fyldigt udseende skal voksen blot fordeles i håret og herefter få lov til at tørre i et par minutter. Når håret er tørt pjuskes håret kraftigt med fingrene og der kan nu formes en ny frisure.
ID Hair Hard Gold, fra ID voks, er et fantastisk produkt som er perfekt til kortere hår. Alt efter hvordan voksen anvendes kan den bruges til både at skabe at glansfuldt eller mat look.
Jeg er selv stor fan af Grooming Cream fra American Crew og har været storbruger gennem en lang årrække. Jeg anbefaler den også til vores kunder i salonen der har den samme mellemlange hårtype som jeg selv.
Jeg vil sige det sådan. Ønsker man en hårvoks med et stærkt hold og god shine bør man overveje den her American Crew hårvoks. Jeg synes ligeså det er et godt stylingprodukt selv når man får sved på panden i fitness eller hvis man går udenfor en tidlig morgentime med dis eller det drypper. Grooming Cream klasker ikke sammen og får en til at ligne en våd hund, men afviser pænt fugten.
Duften er skøn maskulin og har en snert af aloe vera i sig. Aloe vera skulle efter sigende være med til at blødgøre naturlige krøller og bølger i håret.
Med Grooming Cream kan man genvinde kontrollen over naturlige krøller og bølger i lokkerne, men samtidig skabe en flot volumen. Hårvoksen indeholder lanolin der gir ultimativ kontrol.
Alt i alt er det en skøn hårvoks, som jeg selv anvender. Jeg anbefaler den også fra tid til anden til mine kunder i frisøralonen.
D:struct fra det evige ungdoms brand indenfor hårprodukter; D:fi. En absolut bestseller, som jeg selv har haft på hylden gennem mange, mange år. Duften er fantastisk og giver associationer til et lækkert bubblegum.
Konsistensen af denne d:fi hårvoks er skøn cremet og man kan derfor nemt fordele produktet i håret. Med fagudtryk vil denne hårvoks nok blive betegnet, som værende elastisk og blød.
En fun fact ved dette produkt er, at det indeholder ekstrakt fra kaktus og sukkerrør. Disse ekstrakter skulle efter sigende kunne bevirke en bedre bevarelse af fugten i håret.
Jeg anbefaler altid mine kunder at fordele voksen godt i håndfladerne og ellers fordele den jævnt i tørt hår. Måske håndklædetørt hvis det skal gå stærkt og tiden er knap.
Jeg havde på et tidspunkt en kunde i frisørsalonen der fortalte mig hans personlige tip, som var, at man kunne skrue låget af voksen - lade den stå natten over - og dermed få en anden konsistens dagen derpå. Jeg må give ham ret. D:struct skifter helt funktion; ihvertfald i overfladen og lidt ned. Kommer man længere ned er man retur til den elastiske og cremet hårvoks. Man kan selvfølgelig bare gentage succesen hvis man var mere til den lidt mindre elastiske og lidt mindre cremede hårvoks.
Jeg har endnu ikke oplevet nogen der ikke kunne anvende d:struct i deres hår. Jeg vil derfor vove den påstand, at den kan fungere i alle hårtyper.
Igen. Duften er utrolig lækker - det i sig selv er næsten en god årsag til at købe den!
Jeg har nu afprøvet Matte Styling Cream gennem 2 måneder. Jeg er mildest talt overrasket over hvor nem overgangen var fra min evige kærlighed til Forming Cream til pomade voks.
Har håret en god længde kan man nøjes med en relativ lille mængde af dette produkt når håret skal styles. Klem et per centimeter voks ud håndfladen, kør den rundt så den fordeles godt og ‘løft den ind i håret’. Du kan eventuelt også bukke dig forover og lade håret falde ned foran dig, spred fingrene og kør dem ind i lokkerne mens du krammer hårstråene i håndfladerne.
Til en styling hvor man ønsker et let hold med god duft er dette en absolut favorit. Jeg synes dog den ‘forsvinder’ i løbet af dagen og jeg har derfor måtte toppe op efter en tur i vinden eller fysisk aktivitet.
Når jeg skal forklare kunder i frisørsalonen der spørger ind til hvilken type hårvoks Beach Gum nu engang hører ind under - kommer jeg altid ud i en lang (sø-)forklaring om hvordan konsistens og effekt forventes at være ud fra typen af voks. Kan du fornemme hvor jeg vil hen? Jeg synes nemlig ikke, at denne voks kan sættes i bås, som så mange andre stylingprodukter nu engang kan.
Hvilken type hårvoks er den her Beach Gum så spørger du måske? Det er efter min mening en fin hybrid mellem en klassisk hårgelé og en hårvoks. Skal vi kalde den en ‘gelévoks’.
Gelévoksen tilfører lokkerne et fleksibelt hold samt et naturligt glansfuldt finish. Konsistensen er tyk og cremet hvorfor den er forholdsvis drøj i brug.
Det er ud fra produktets effekt ikke min yndlings idhair hårvoks, men tæt på - jeg er fortsat lidt mere til Hard Gold og Titanium.
Jeg er normalt stor tilhænger af idhair hårvoks, men Soft Silver varianten har aldrig helt fanget min interesse. Vi sælger dog store mængder i salonen!
Soft Silver fra idhair er til dem der ønsker et let hold uden for meget glans. Jeg synes personligt, at den har det med at ‘forsvinde’ ud af håret i løbet af dagen når man er aktiv på den ene eller anden måde.
Duften i idhair stylingprodukter er generel helt i top og det samme gør sig gældende for denne hårvoks.
Det er en cremet fibervoks der tilfører håret et let hold og en neutral / naturlig glans. Man kan dog sagtens bruge denne variant til at tæmme flyvske lokker. Jeg ville dog afslutte med en god hårspray eller lige snuppe den med i tasken så man kan re-style håret i løbet af dagen om nødvendigt.
Der er ingen tvivl om, at netop d:fi er en af de mest populære brands indenfor hårvoks. Der findes en variant til stortset alle formål, ønsker af styling og ikke mindst temperament.
Der er netop kommet en ny d:fi hårvoks på markedet med navnet D:fi d:sculpt. Tidligere har der kun været 5 forskellige varianter fra dette lækre brand – nu er der 6.
Der har manglet en D:fi voks, som gjorde det muligt at skabe et pjusket bed head look. D:fi d:sculpt er denne voks. Voksen tilfører håret et stærkt hold, som ikke stivner. Samtidig med at en let glans lægger sig på overfladen af hårstråene. D:fi d:sculpt er ideel til at skabe det klassiske bed head look i både kort og halvlangt hår. Denne variant af D:fi voks minder mest af alt om en god mud eller clay voks – men den adskiller sig dog fra mængden!
Udvalget af hårvoks, som tilfører håret et pjusket look er stort. Et pjusket look kræver masser af hold og volumen, uden afstivning af håret. Ofte vil man vælge en mud eller clay voks til formålet, netop for, at undgå den glans, som mange hårvoks varianter formår at tilføre håret. D:fi d:sculpt tilfører ikke håret glans, hvilket gør denne voks ideel til at erstatte en klassisk mud eller clay voks.
D:fi d:sculpt er den perfekte voks til dig, som ønsker at skabe et pjusket look i kort eller halvlangt hår. Voksen har masser af hold og på bedste D:fi voks stil tilfører den frisuren masser af tekstur og struktur. Kort sagt vil enhver frisure med utæmmede, rodede og pjuskede hårstrå blive absolut fænomenal og perfekt med D:fi d:sculpt.
Ofte kan det pjuskede look falde sammen i løbet af dagen, men D:fi d:sculpt afstiver håret tilpas og dermed undgår du dette problem. Samtidig er voksen hold tilpas ’blødt’, så du altid kan restyle håret i løbet af dagen.
Samtlige D:fi voks varianter har hver deres unikke og lækre duft. Ofte er det ananas-duften, som præger de forskellige D:fi hårprodukter. D:fi d:sculpt har fået en lækker duft af citrus, hvilket skiller denne voks ud fra mængden.
D:fi d:sculpt har fået tildelt holdfaktor 9 ud af 10, hvilket gør netop denne variant af D:fi voks til den voks med næst-stærkest hold.
Du har formentlig allerede en god idé om hvad hårvoks er, hvordan produktet anvendes m.m., men vidste du, at hårvoks kommer i mange, mange forskellige varianter. Forskellige varianter, som alle har hver deres unikke egenskaber og bør anvendes til forskellige formål?
Hårvoks kan være det perfekte sidekick til en lækker styling af lokkerne, men ligeså være årsagen til en dårlig hårdag af dimensioner. At vælge den rigtige hårvoks kan være større opgave. Det afhænger selvfølgelig af ønske til styling af håret, men afgjort også hvilken hårtype du har. Vælger du et produkt med en god tyngde vil lokkerne blot klaske sammen og resultatet vil være en fedtet omgang hårstrå klasket nedover panden.
Hårvoks er ikke en ‘billig løsning’ løsning til styling af håret, men voks til håret er en af de billigere måder at få liv i lokkerne; specielt hvis man finder en billig voks der er drøj i brug. Du vil f.eks. opleve, at clay voks er en af de varianter der er ekstra drøje i brug.
Kært barn har mange navne. Dette er lige så tilfældet når det kommer til hårvoks. Nogen steder i verden har man ikke specifikke ord for f.eks. “pomade og “hårgele”. De kommer derfor blot ind under den fælles paraply; hårvoks. Og vi, her i Danmark, ved jo udmærket godt, at det ikke er hele sandheden bag de to førnævnte typer af stylingprodukter.
Her i vores store hårvoks test på Hair-blog.dk får du svaret på hvilke hårvoks varianter der findes derud, hvilke typer du bør vælge til hvilke formål og selvfølgelig også en kort intro til alle de forskellige brands, som tilbyder hårvoks i den ene eller anden form.
Den sorte dåse med hårvoks, som bl.a. Bendtner har reklameret for - var og er fortsat en af de absolut bedst sælgende produkter i kategorien. Den populære id hårvoks udspringer af en romance med Terence Renati, men på målstregen blev de skilt og Id Hair fra Aarhus overtog stafetten og kørte det populære produkt helt over målstregen.
Der findes en række forskellige varianter af id hårvoks. Så hvad enten du ønsker et modellerbart eller kraftigt hold; måske med eller uden glans - så vil du kunne finde et produkt der matcher dine ønsker. Id Hair Hard Gold, den sorte id hårvoks - er den nok mest populære. Denne tilfører håret et godt modellerbart hold. På sidelinjen og i et tæt parløb står Id Hair Extreme titanium, som værende den grå id hårvoks, som tilfører håret et urokkeligt og kraftigt hold.
Uanset hvilken variant af id hårvoks du vælger vil du opleve en duft af tyggegummi. Nu har vi nok forskellige måder at opfange duft på, men i sidste ende er min pointe blot, at man bliver overvældet af lækker duft når man skruer låget af hårvoksen. Jeg er næsten sikker på, at dine omgivelser når du bevæger dig på arbejde, i skole etc. også vil bemærke din ‘nye parfume’...
Dette er serien af hår- og stylingprodukter enhver mand burde kende! American Crew hårvoks er blot én ud af mange underserier fra det yderst populære brand, som primært målretter deres hårprodukter til manden.
To af de mest populære varianter er American Crew Fiber Wax samt American Crew Forming Cream. Begge er populære hårvokse og kan tilmed mikses for et opnå en helt tredje effekt.
Når det kommer til udvalget af American Crew hårvoks spænder det utroligt bredt. I serien finder alt lige fra clay, til mud, til fiber og over i gele… og for den sags skyld hele vejen retur igen. Der er uanede muligheder med disse lækre stylingprodukter.
Striber eller ej; Matas hårvoks findes i en lang række af forskellige varianter. De har ligeså clay voks, ‘gele’ m.m. Bør man vælge en hårvoks herfra fremfor en fra et ‘professionelt mærke’? Det er et godt spørgsmål. Er du i dag vant til en hårvoks fra mærke A, så er der jo intet til hinder for at du ryster posen og prøver noget nyt. Her kan en hårvoks fra Matas sagtens være et forsøg værd. Du kan måske tilmed spare en del på dine hårprodukter hvis du falder for en variant i deres sortiment.
Osmo Essence står bag en lang række styling- og hårplejeprodukter, som alle har det tilfælles, at de er utroligt populære. En populær Osmo hårvoks er “Clay wax”. En klassisk clay voks af bedste klasse.
Kevin Murphy har en lang række af forskellige typer af hårvoks i deres sortiment. De kommer alle i en flad firkantet emballage, som tangerer ‘gammeldags benzindunk’ i et smartere og friskt format. En Kevin Murphy hårvoks vil med garanti skille sig ud på badeværelseshylden og tiltrække sig opmærksomhed.
Renati, Terance Renati hårvoks… Måske lidt for meget James Bond? Det er ikke desto mindre en fantastisk hårvoks, som i øvrigt er en halvfætter til den yderst populære hårvoks fra id hair.
Der findes et par forskellige varianter af voks i serien. Dog har serien ikke det store fokus på den klassisk clay voks, men mere over i en klassisk hårvoks, hårvoks. Varianterne har en lækker duft og man kan tydeligt mærke kvaliteten heri - og man kan være sikker på, at effekten aldrig udebliver.
Hårvoks er ikke bare hårvoks. Ingen er identiske og alle har hver deres unikke effekt og egenskab. Går man all-in og eksperimenterer yderligere med sin hårvoks kan jeg varmt anbefale, at man tager en fingerspids af den ene og en fingerspids af den anden. Næste dag to af den ene og måske fortsat en af den anden osv. Du fanger formentlig min pointe? Du vil opleve en helt ny ‘verden af hårvoks’ dag for dag.
... og husk lige at del din opskrift med venner og veninder; så de også kan få gavn af din nu, store viden indenfor hårvoks og måder hvorpå man kan forny ens stylingprodukter ved at blande dem på kryds og tværs.
Nedenfor kan du få et hurtigt overblik over de mest populære varianter af hårvoks på markedet. Der er en til alle formål, ønsker og behov.
Clay voks er, som navnet måske antyder - en hårvoks med konsistens som ler. Selve konsistensen kan variere en del og alt efter hvilket mærke man køber fra, vil det du måske forbinder med clay voks - hos et brand være en drøj ler-agtig masse og hos et andet mærke være en lettere klistret og måske mere flydende type.
Én ting der dog altid går igen, når vi taler om clay voks - er det faktisk indhold af ingrediensen ler. Den type ler man oftest ser i denne type af stylingprodukter er den naturlige ingrediens bentonite, som kommer fra vulkansk aske. Det er netop denne ‘hemmelige ingrediens’, som sikrer hårstråene et mat og tørt look. Det er også denne ingrediens, som gør det muligt og tilføre håret volumen uden at tilføre det vægt. Bentonite indeholder mineraler som nærer hovedbunden.
En god clay voks kan være det perfekte stylingprodukt til både mænd og kvinder med tyndt hår, som ønsker lidt ekstra volumen og fylde i hårpragten.
Mud wax kan nok bedst beskrives, som værende en afart af den populære clay voks. Mud wax er en blødere og sjovt nok, som navnet antyder - en mere mudderagtig hårvoks.
Denne type af stylingprodukt har ofte en tendens til lade hårstråene klaske sammen og skabe et fedtet look. Man bør derfor ikke anvende store mængder mud wax i håret. Ønsker man ekstra hold eller effekt bør man derfor i stedet afslutte sin styling med en god hårspray eller måske helt skifte udgangspunkt til en clay voks, som er mere drøj i konsistensen.
Dette er en klassiker uden lige. Fiber voks fås i et hav af forskellige brands. Jeg kan varmt anbefale dig, at se nærmere på varianterne fra American Crew og Id hair. De har en række helt unikke fiber wax hårvokse i deres sortiment.
Udvalget er hårvoks til mænd er stort og spænder meget bredt. Jeg vil vove den påstand, at du kan finde en hårvoks der matcher alle ønsker og behov når det kommer til styling af håret. Fællesnævneren for alle de varianter der målrettet markedsføres til mænd er duften. Mange styling- og hårprodukter dufter parfumeret og i retning af noget sødt - dette er ikke (altid) tilfældet for de varianter af hårvoks, som markedsføres til mændene i blandt os.
Falder snakken på ‘hårvoks til kvinder’ er det nok ingen stor hemmelighed, at udvalget af stylingprodukter i denne kategori er begrænset - ser man isoleret på markedsførte brands.
Det sjove er dog, at står kærestens hårvoks på badeværelset; så er det jo blot at skrue låget af og låne lidt. Det er ikke spor ‘farligt’ og du vil måske tilmed blot nyde duften fra produktet i håret, som du formentlig kender særdeles godt allerede.
Har du langt hår hvori du savner volumen og fylde? Så får du her lige et hurtigt tip til hvordan at du kan skabe det. Du kan selvfølgelig gå med en klassisk toupering af håret, men hvorfor ikke afprøve et stylingprodukt der kan give dig det samme.
Jeg vil til hver en tid sige, at du bør (og skal) afprøve noget forskelligt og måske tilmed ryste posen fra tid til anden. At tage udgangspunkt i prisen kan hurtigt vise sig, at være en dårlig beslutning. Tænk på hvad en god hårdag kan gøre for din velvære. Så er det (formentlig) ikke de 50-100 kr., som måske er forskellen på en billig hårvoks og en dyrere variant, som skal gøre det. Ingen vil have dårlige hårdage. Basta. Punktum!
”Det svar kender kun du”... Vi er alle forskellige og har alle forskellige ønsker til vores styling af håret. Nogen går med et slikket look, nogen det mere naturlige og andre ønsker ekstrem glans osv. Vi er alle forskellige og man finder nok ikke en universel hårvoks der kan betegnes, som værende “den bedste hårvoks til mænd”.
Jeg kan formentlig godt afsløre, at de mest populære varianter af hårvoks kommer fra id hair og American Crew. Så er du i tvivl om hvor du skal starte; så har du netop fået svaret herpå. Måske du finder en der, for dig - er den ‘bedst hårvoks til mænd’ i en af disse brands. Du kan jo også altid spørge venner og/eller veninder, som har nogenlunde den hårstil du ønsker. Hvem vil ikke også gerne indirekte komplimenteres for deres valg af hårprodukt?!
Hårvoks på spray kan være en nem måde at fordele et til tider drøjt produkt i lokkerne. Normalt vil man skrabe en portion hårvoks ud med fingerspidserne, varme den op og fordele den i håret. Med en hårvoks på spray kan man lettere fordele produktet og få et mere ensartet look. HUSK dog lige at løfte op i håret og skabe lidt bevægelse under påførslen med fingrene. Der er absolut intet værre end at få skabt en klistret hjelm af hårvoks.
Udvalg af økologisk hårvoks er stødt stigende. Der er ingen tvivl om, at producenterne af de forskellige mærker har meget mere fokus på miljø og bæredygtighed i deres produktion. Det er derfor en helt naturlig udvikling, som allerede er i fuld gang, at vi ser flere og flere økologiske varianter af hårvoks fra de forskellige mærker.
En god hårvoks til langt hår er en let variant, som ikke har den store tyngde i sig. Forestil dig at få påført en ‘tung voks’ i håret. Det vil alt andet lige skabe et tungt hår, som lægger sig ned langs hovedbund, ansigt og kinder. Du bør derfor altid vælge en ‘let hårvoks’ hvis du er på udkig efter en hårvoks der vil fungere godt i langt hår.
På den ene side vil jeg med ro i sindet kalde en ‘clay voks’ for den perfekte voks til langt hår, men omvendt bør man også være opmærksom på, at man skal anvende den i små mængder for ikke at skabe en tung hårpragt der blot klasker sammen. Alt med måde.
Et godt tip vil være, at man ikke varmer sin hårvoks alt for meget op i fingerspidserne og/eller håndfladerne inden man påfører den.
Er du til et glat, glansfuldt, fyldigt, fedtet, naturligt eller måske et helt sjette look? Har du kort hår kan du stortset vælge mellem alle typer af hårvoks. Når det kommer til valg af hårvoks til kort hår har man mange muligheder og kan vælge frit på alle hylder.
Jeg vil næsten vove den påstand, at den eneste hårvoks du måske ikke bør gå all-in på er en hårvoks på spray. Sprayer du hårvoks i kort hår vil det alt andet lige også blive påført hovedbunden qua den ‘korte vej fra spids til hovedbund’. Du vil derfor, formentlig - få en meget glansfuld hovedbund. Så undgå hårvoks på spray, men vælg frit blandt alle andre typer!
Det er lidt den samme ‘regel’, som jeg har anført i punktet omkring ‘bedste hårvoks til langt hår’. Det handler om at finde en let hårvoks, som man ikke varmer for meget op i fingerspidserne inden den påføres i håret. Der der ligeså vigtigt, ligesom med balsam, at man ikke påfører produktet i længderne, men holder sig til hårstråenes startet inde ved hovedbunden.
Det hurtige svar vil være. Id Hair Hard Gold! Det er en absolut bestseller og den vil fungere for de fleste.
... hvilken hårvoks du skal vælge kommer an på mange ting. Har du langt eller kort hår, hvilken stil ønsker du, går du op i økologi osv. Spørgsmålene er mange og du vil hurtigt opleve, at der findes en hårvoks til alle - absolut alle ønsker og behov.
Kan du f.eks. se dig ind i “jeg har kort hår og jeg ønsker et naturligt look” vil en clay voks måske være sagen. “Jeg har langt hår og ønsker volumen” - vil en clay voks formentlig fortsat være ‘det rigtige svar’ da den alt efter brugen kan fungere til begge typer.
Udover det faktum, at en hårvoks kan fungere godt i f.eks. både kort og langt hår kan de også blandes på kryds og tværs for at opnå helt unikke egenskaber, som den enkelte måske ikke har, men i kombination med en anden kan opnå. Mulighederne er uanede.
Er du helt på bar bund kan du altid ‘spørge en ven/veninde’, som du synes har et lækkert hår. De vil helt sikkert med glæde fortælle dig hvilken hårvoks eller hårprodukter de anvender.
’Den der virker for dig’. Spørger du en person med ønske om slikket hår vil de svare noget i retning af pomade og omvendt spørger du en med kort hår vil det måske være en clay voks. Så at pege på én voks og sige at det er svaret på “hvilken hårvoks er bedst” er næsten umuligt. Prøv dig frem - så finder du den hårvoks der er bedst for dig!
American Crew Fiber 85g hårvoksen er bedst i test 2025