Elsker du lækre bløde krøller på toppen, men har du svært ved at få dem til at holde hele aftenen? Du får her et par tips til hvordan du kan sikre dig, at krøllerne holder længere!
Er du til krøller - er du helt sikker enig i påstanden om, at lækre, bløde krøller kan se helt fantastiske ud! Det er for de fleste blot lidt svært, at få dem til at holde hele aftenen - hvis de ikke er fra naturens side ihvertfald. Følg mede nedenfor - så vil du få dine skønne krøller til, at holde hele aftenen!
Der er ingen tvivl om, at nyvaskede lokker føles dejligt - dog er de utroligt svære at arbejde med. Så drop hårvasken på dagen hvor du ønsker krøller. Vask håret dagen før og oplev hvor nemt det kan være at skabe krøllerne dagen derpå hårvasken. Synes du dog alligevel, at håret har brug for en omgang hårvask - så find en tørshampoo frem og brug den ved hårrødderne. Tørshampoo kan tage lidt af olien fra hovedbunden - undgå dog for guds skyld længderne!
Har du alligevel taget en beslutning om, at lokkerne skal have en hårvask på dagen er det utroligt vigtigt, at du ikke anvender balsam. Balsam gør håret lækkert blødt, men tynger de enkelte hårstrå, hvilket bestemt ikke er en fordel, hvis du ønsker holdbare krøller. Så spring balsammen over og du har dermed et bedre udgangspunkt for krøller.
De fleste har en idé om, at de blot kan spraye en halv dåse hårspray i håret efter at krøllerne har fået form, i håb om, at den halve dåse hårspray stiver krøllerne... Det er dog de færreste der ser dine krøller, som tænker, at stive og urørlige krøller er specielt attraktive - så drop den halve dåse hårpsray og forbered i stedet lokkerne på, at blive krøllet før du anvender dit krøllejern eller glattejern til at at lave krøller.
Brug en god mousse eller styling lotion. Pointen er netop, at tilføre tekstur og hold til krøllerne. Fordel hårprodukterne i et håndklædetørt hår og føntør det herefter ved mellem varme og styrke. Tilfør eventuelt en varmebeskyttende spray i spidsen af lokkerne hvis du frygter at de ødelægges. Varmebeskyttende spray kan beskytte lokkerne mod varmen. Når du så har krøllet hele håret, låser du krøllerne med en god hårspray.
Har du lidt ekstra tid eller har du mulighed for, at starte lidt før ud kan du her få et ekstra tip. Sno krøllerne omkring en finger og sæt dem fast med en hårnål ved hovedbunden. Gør det umiddelbart efter at den enkelte tot er krøllet og fortsat lidt varm. Krøllerne vil køle af i mens at de er snoet op, og det giver endnu mere hold til krøllerne. Når alle krøllerne sidder fast - sprayes hele håret med en hårspray hvorefter hårnålene forsigtigt tages ud. Red krøllerne forsigtigt i gennem med fingrene indtil de har den ønskede form. Jo mere du 'reder krøllerne ud' - des større vil de blive.
Ved du allerede dagen før, at den står på krøller kan du snyde lidt. Flet håret om aftenen i en eller måske to fletninger. Når du vågner og løsner fletningen, vil du automatisk have bølger i håret. Det er bare et bedre udgangspunkt for krøllede lokker.