De kommende par vintermåneder vil være hårde for dit hår og du vil formentligt hurtigt opleve, at lokkerne kan blive tørre og ødelagte. Det er derfor vigtigt, at du forsøger, at reparere skaderne inden de bliver for slemme. Nedenfor får du 3 forslag til hvad du kan gøre for, at reparere de ødelagte og tørre hårstrå.
Forkæl håret med en hårmaske
En hårmaske kan gøre underværker og lade dig genvinde kontrollen over et tørt og ødelagt hår. Invester i en god hårmaske, som kan tilføre de tørre hårstrå ekstra fugt. Brug hårmasken en til to gange om ugen - afhængig af, hvor slidt du vurderer dit hår til at være. Vælger du en 'god hårmaske' vil du måske kunne nøjes med, at bruge den én gang om ugen. Prøv dig frem og find netop den hårmaske, som virker bedst for dig.
Vask håret nænsomt
Fremfor at putte shampooen direkte i håret kan du prøve, at få shampooen til at skumme i håndfladerne - for derefter, at massere shampooen ind i håret. Det slider langt mindre på hårstråene.
Minimer dit behov for styling
Undgå daglig føntørring af håret, og sørg for, at du ikke bruger for mange
stylingprodukter. Lad håret få luft. Det er selvfølgelig utroligt sjovt, at eksperimentere med alverdens forskellige frisurer, men det slider i sidste ende også på hårstråene - specielt hvis du hver gang tilfører endnu et produkt i håret. Bedst vil det selvfølgelig være, at du lader håret hvile og ikke styler det... Det behøver jo ikke, at sidde snorlige når du alligevel blot er derhjemme :-))
Bedøm denne artikel
51 stemmer, gennemsnit 4.5 / 5
52 stemmer, gennemsnit 4.5 / 5