Glat hår med god samvittighed

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Glat hår med god samvittighed
Dem med naturligt glat hår ønsker krøller og dem med naturlige krøller ønsker glat hår… Hvilken en af dem er du? Er du typen med naturlige krøller får du her et tip til hvordan, at du kan opnå et glat hår med god samvittighed. Ønsker du glat hår har du helt sikkert en god idé om hvor længe det kan tage, at få det præcis som du ønsker det. Glatter du ofte håret er du formentligt også klar over, at glattejern, såvel som føntørrer og krøllejern, kan være en hård omgang for håret? Varmen fra ens stylingtools kan udtørre håret og selve friktionen der opstår når man styler håret slider på hårstråene. Nedenfor får du et par gode tips til hvordan, at du kan opnå glat hår med god samvittighed… Here you go… #Varmebeskyttelse. Det kan ikke nævnes nok hvor vigtigt det er, at anvende et varmebeskyttende hårprodukt når man glatter håret med et stylingtool. Der findes et stort udvalg af varmebeskyttende hårprodukter på markedet og det kan være svært at overskue effekten af de forskellige. Spørg din frisør hvilket varmebeskyttende hårprodukt de anbefaler. #Glat altid kun tørt hår. Lad aldrig et stylingtool komme i nærheden af dine lokker medmindre, at de er helt tørre – eller at dit stylingtool specifikt er beregnet til, at style fugtigt hår. Har du prøvet, at style fugtigt hår vil du helt sikkert kende lyden, som opstår når man glatter håret – man kan høre hvordan håret svitses. Det er bestemt ikke sundt for håret! Lad derfor altid lokkerne lufttørre eller brug en føntørrer inden du kaster dig ud i brugen af stylingtools. Altid tørt hår når du skal glatte! #Giv håret en pause. Er du flittig med dine stylingtools og glatter du håret flere gange om ugen? Så husk lige, at give håret et break engang i mellem. Glatning af håret er hårdt for hårstråene og man bør derfor give håret en pause. Det vil til hver en tid være sundere blot, at lade ens hår forblive naturligt og nyde sit naturlige look engang i mellem. #Tilfør fugt efter styling. Der er intet værre end tørre lokker, som ligner hø – så husk derfor altid, at tilføre fugt i lokkerne efter styling med dit stylingtool. Brug eventuelt en hårolie indeholdende argan olie . Det er ligeså en god måde, at fange små totter der stritter til højre og venstre. De fleste varmebeskyttende hårprodukter har også en fugtgivende effekt og efterfølgende pleje kan derfor være unødvendig. Men en god grundregel; sørg altid for, at lokkerne har rigeligt med fugt!
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 25. oktober 2014.