Hvordan klarer jeg en dårlig hårdag?

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Hvordan klarer jeg en dårlig hårdag?

Spørgsmål. Jeg oplever desværre ofte at jeg vågner, går i bad og vasker håret – og herfra går det ned af bakke! Håret vil ikke sidde som jeg ønsker det, klasker sammen i løbet af dagen og vil ikke det samme som mig. Hvordan klarer jeg en dårlig hårdag?

Sådan kan du redde en dårlig hårdag

Svar fra frisøren. Det du oplever, kan betegnes som en dårlig hårdag og er, desværre, almindeligt for de fleste. Jeg giver dig her et par tips til hvordan du nemt og hurtigt kan klare håret på en dårlig hårdag.

  1. Gør håret vådt med varmt vand. Dup det tørt så du fjerner den overskydende fugt. Alt efter om hårproduktet du vil bruge er til fugtigt eller tørt hår kan du enten tilføre stylingproduktet med det samme, ellers tør håret først.
  2. Hvis en re-styling af håret ikke er en mulighed kan du altid bruge en hat eller en cap. Sæt den skævt og du drejer hoveder på gaden.
  3. Sørg for at du har tid til at gøre dine morgenrutiner. Er du vant til at gå sent i sent, stå sent op og haste ud af døren er der ikke meget tid til at klare bad, morgenmad og styling af håret. Giv dig tid om morgenen til at style håret og sørg for at det er tørt, hvis stylingproduktet du ønsker at bruge er til tørt hår. Hvis stylingproduktet er til tørt hår klasker det håret sammen hvis det tilføres i vådt hår.
  4. Sørg for at håret er rent og ikke har overflødig vægt i hårstråene. Et fedtet og snavset hår kan hurtigt blive en katastrofe for stylingen af håret.
  5. Sørg for at du har givet frisøren besked om hvordan du ønsker at sætte håret. Hvis du ikke har tiden til at sætte håret om morgenen skal du bruge en frisure som du blot kan kaste lidt voks i også ud af døren. Så husk at giv din frisør besked.
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 06. oktober 2009.