Mit hår knækker – hjælp! Hvad skal jeg gøre?

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Mit hår knækker – hjælp! Hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål: Jeg er en pige på 17 år med lyst hår og mit hår knækker. Jeg ser det ikke som hverken værende tyndt, tykt, tørt eller andet som kan forsage knækkede hårstrå. Jeg glatter jævnligt håret og bruger en kombination af shampoo og balsam specielt egnet til blondt hår. Mit hår knækker, hvorfor?

Sådan kan du afhjælpe knækkede hårstrå

Svar fra frisøren. De fleste oplever at deres hår knækker, ofte i ekstra stressede og travle perioder i livet. Dog er den mest udbredte grund til at håret knækker overophedning af håret, permanente behandlinger eller ofte farvning af håret. Hvis man ofte bruger varmeredskaber bliver håret tørt og porøst.

Her er et par tips til hvordan du undgår at dit hår knækker.

  1. Kig på din diet. Hvis du spiser fødevarer med et lavt indhold af vitaminer, mineraler og protein vil det forsage ødelagt, tørt og knækket hår. Omlæg dine spisevaner så du spiser rigeligt med frø, nødder, bær, spinat, fisk, æg og fuldkorn. Du kan læse mere om hvordan du kan spise dig til et sundt hår her. Hvis du ikke har mulighed for at tilføre din daglige kost et skud af vitaminer, proteiner og mineraler er det en god idé at spise kosttilskud. Tal eventuelt med din læge om hvad du spiser, så kan han helt sikkert fortælle dig hvilke vitaminer, mineraler og proteiner du mangler.
  2. Undgå permanent behandlinger og farvning af håret hver måned. Afblegning af håret kan være en årsag til et seriøst hårtab og knækkede hårstrå. En endnu værre kombination for dit hår er hvis du først får håret farvet eller afbleget og efterfølgende får lavet en permanent behandling i håret. Hvis du er i tvivl om hvilken farve der vil skade dit hår mindst er det en god idé at spørge sin frisør. Hvis du farvebehandler håret kan det være en god idé at undgå en permanent op til eller efter.
  3. Beskyt håret. Prøv at lade håret være løst et par gange om ugen og undgå at sætte håret stramt op i en hestehale hver dag. Beskyt håret om natten med et hårnet så du ikke ligger på håret og knækker det. Køb en lækker hårbørste og red aldrig håret når det er vådt. Når håret er vådt er det ekstra skrøbeligt.
  4. Hold øje med håret tilstand og pas håret derefter. Brug en lækker shampoo og balsam som er specielt egnet til din hårtype. Hvis uheldet skulle være ude og du oplever at dit hår alligevel knækker, kan en hårkur som tilfører tørt og ødelagt hår fugt, være en god idé. Lav eventuelt en hjemmelavet hårkur og brug den i håret mindst én gang om ugen. Hvis du er glad for at svømme i pool eller svømmehal er det vigtigt at du fugter håret inden du hopper i vandet. Hvis ikke vil det tørre hår absorbere fugten – og dermed klorinen i vandet. Klorin er skadeligt for håret og vil forsage knækkede og ødelagte hårstrå.
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 29. oktober 2009.