Opskrift på chai latte. Opskriften på velvære!

CS
Din guide
Christoffer Steenbeck
Opskrift på chai latte. Opskriften på velvære!

Chai latte er en af de mest populære kopper varm nydelse når du går på café. Det er en skøn variant af den oprindelige indiske chai te. Det er muligt, at købe lækre varianter af chai latte, som der kun skal have tilsat vand eller mælk, eller man kan lave sin egen helt fra bunden. Få opskriften på den originale chai latte her.

Chai latte er velvære

Chai latte er et miks af en klassisk og traditionel café latte og den oprindelige indiske chai te. Den lækre, skummede mælk bliver nemlig tilsat chai-teen, så den får konsistens og smag hen ad en latte, som man kender den fra caféen.

En chai latte kan derfor bedst beskrives, som en blanding mellem chai te og en café latte.

Ønsker du selv, at lave din chai latte fra bunden, anvender du sort te tilsat indiske krydderier som kardemomme, kanel, nelliker og anis. Det er kraftige krydderier, som giver en helt fantastisk smag i teen. Den varme mælk tilfører drikken en mild og rund smag, så en chai latte kan nemt serveres som en dessert.

En anden variant af chai latte er chaichino. Ingredienserne til en chaichino er stortset de samme, men der er tilsat mere mælk end man vil gøre i en klassisk chai latte.

Ønsker du i stedet, at købe din chai latte færdiglavet, kan du vælge mellem mange forskellige smagsvarianter. En af de mest populære på markedet er David Rio. Vidste du, at bestiller du en kop chai latte på caféen, når du er ude, er det ofte en af David Rio’s varianter, du får serveret?

Vil du prøve dig med, at lave din egen chai latte? Så følg denne opskrift:

Opskrift på chai latte

Det skal du bruge til chai latte:

  • 4 dl vand
  • 1 kanelstang
  • 8 kardemommekapsler
  • 5 hele nelliker
  • 1 spsk. sort te
  • 4 dl varm mælk
  • Stødt kanel

Drys:

  • 1 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. sukker
  • Chai latte, sådan!

Hæld vandet i en gryde med kanelstang, kardemommekapsler og nelliker – og kog op. Lad dit miks koge under låg i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen. Tilsæt teblade og lad den trække i 5 minutter.

Varm mælken op til lige under kogepunktet og skum den herefter. Du kan selvfølgelig også blot anvende en mælkeskummer.

Hæld teen gennem en sigte og hæld den herefter i glas. Fordel den mælkeskum og mælk i glassene, og slut af med et drys af kanel, kardemomme og sukker.

Velbekomme!

Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 06. januar 2020.