Permanente krølle vil for mange være et rent flashback og for andre måske en åbenbaring. Tænk at kunne få permanente krøller i håret, som bare er der. De holder tilmed dag efter dag og sikrer dig gode hårdage i et væk hvis de plejes godt. Jeg giver dig her et indblik i hvordan trenden med permanente krøller ser ud i år og hvordan du på bedste vis kan pleje dem.
Op gennem 80’erne var permanent krøller noget af det absolut mest populære man kunne udsætte sit hår for. Tilbage i 80’erne handlede den populære behandling af lokkerne om at skabe så mange og små krøller i håret som muligt. I dag handler permanent krøller mere om at skabe bløde krøller der falder naturligt i kort såvel som langt hår.
Du kan trygt forestille dig hvordan familiemedlemmerne der var unge i 80’erne tog sig ud med den vildeste permanentkrøl! Det er nok ikke helt ved siden af hvis jeg siger, at de med stor sikkerhed har været nede af den vej på et eller andet tidspunkt. Du kunne jo spørge om billeder og måske blive inspireret til et nyt look?!
De permanente krøller i 80’erne hvor vi primært så tendensen slå igennem kan vel bedst beskrives, som værende ‘ægte 80’erne puddel-look’. Det ser anderledes ud i dag.
Det er ikke rent deja vu når emnet falder på permanente krøller sammenholdt med hvordan vi tænker selvsamme behandling i dag. I dag forsøger vi os både med krøl i kort og langt hår. Det er nok ingen hemmelighed, at langt hår bliver ‘kortere’ med krøl da håret jo lige skal snoes et par omgange på vejen. Kort hår bliver selvfølgelig endnu kortere med en omgang permanente krøller.
Ligemeget om du er til en kort frisure, pagehår eller måske lange lokker vil en behandling til permanente krøller kunne tilføre håret et lækkert fald, fylde og ikke mindst moderigtigt look. Det er nok ingen hemmelighed, at tendens for krøller i håret også vil fortsætte i år. Dette til trods for, at idolet og sangeren Christopher for en kort stund gik med helt kort hår.
En fun fact, som du måske ikke vidste om Christopher, følger. Vidste du, at Christopher faktisk ikke har permanente krøller? De er ihvertfald ikke behandlede, men de kommer fra naturen. I et interview fortælller den populær sanger, at det er hans kære mor der bragte krøllerne til ham. Du kan dog med garanti gå til din frisør og fortælle dit ønske om ‘krøller som Christopher’ og få et super flot resultat med en permanent behandling!
Mange af os kvinder, og i disse tider med ligestilling må jeg også hellere nævne mænd, elsker at gøre lidt ekstra ud af håret når vi skal til fest, forkæle os selv eller måske omgivelserne. Her er krøller med glattejern, krøllejern osv. faktisk en populær øvelse, som mange gør sig i.
Tænk hvis man lige kan spare 15-30 min før man skal ud af døren ved at have permanente krøller i håret? Det er jo netop hele idéen, at man altid har krøller efter en sådan behandling hos frisøren.
Har du været forbi frisøren og investeret i en lækker behandling der har givet dig flotte permanente krøller? Så bør du også efterfølgende værne om dem og pleje dem på bedste vis.
At passe på sine permanente krøller er ikke rocket science og kræver ikke den store viden, men blot sund fornuft og ja, lidt lækre hårprodukter til krøller.
Permanente krøller kan holde op til seks måneder alt efter hvordan du plejer og behandler dem. Behandler du håret godt i perioden lige efter en behandling med permanente krøller hos frisøren vil de kunne holde endnu længere. Det er altafgørende dage.
Det er selvfølgelig også afgørende hvordan dit hår har taget mod permanent behandlingen.
De vokser ud. Ønsker du dine permanente krøller fjernet NU - så kan frisøren give en behandling der trækker permanenten ud af håret igen. Dog bør man i min optik ikke vælge denne løsning, men embrace sine lækre krøller og vente på de vokser ud. Måske du når at blive så glad for dem, at de slet ikke ønskes væk igen?
Prisniveauet på permanente krøller svinger en del alt efter landsdel og valg af frisør. En permanent behandling koster typisk mellem 450 kr. - 1.200 kr. Materialerne til selve behandlingen koster mellem 50-100 kr. for frisøren. resten er arbejdsløn.
Du skal vælge en fugtgivende shampoo der tilfører håret masser af fugt. Dine permanente krøller vil takke dig!
Ja. Selvfølgelig. Du bør dog ikke efterfølgende tørre håret vildt og vanvittigt med håndklædet og ej heller føntørret det helt tørt. Husk en softstyler på din føntørrer hvis du vil føntørret krøllerne.
Ja. Du bør dog vente et til to døgn førend du vasker håret første gang efter en permanent behandling.
Med hårspoler og permanent væske. Det er den typiske måde man laver permanente krøller. Måske der findes andre metoder derude, men den mest brugte og anvendte metode er den klassiske fremgang med oprulning af håret i hårspoler og efterfølgende pensling af permanent væske.
Ja. Du bør dog altid anvende en softstyler på din føntørrer. Den fordeler luften og løfter krøllerne alt i mens de tørres.
Man kan få permanente krøller med en permanent behandling hos frisøre.