Sådan farver du håret med henna pulver

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Sådan farver du håret med henna pulver
100g henna kan farve skulderlangt hår, måske lidt længere, rødt. Det skal blandes op med vand, dvs 3 dele vand til 1 del henna pulver (målt i deciliter). Dertil tilsættes et par dråber citronsaft, som mindsker farvningen af hovedbunden og huden. Smør vaseline eller en fed hudbeskyttende creme rundt i hårgrænser, panden, kinderne, ørene, nakken mm for at undgå farvning. Masser henna massen ind i håret fra hovedbunden og ud mod hårspidserne. Det er vigtigt, at der tages små totter hår af gangen, da det er lettest at styre, samt at farve. Når hele håret har fået en tur, skal der en badehætte eller en plastikpose over håret, og derefter et dampende varmt håndklæde. Lad dette sidde i 15 min til 2 timer, tiden afhænger af, hvor rødt håret skal være, samt hvilken hårfarve man allerede har. Lyst hår farves hurtigere end mørkt. Skyld derefter hennaen ud af håret. Læs mere om henna her. Evt pletter på huden skal fjernes med det samme, da hennaen ellers farver huden, da det også kan anvendes til de populære henna tatoveringer. Fremgangsmåden er den samme som ovenfor, dog skal der ikke tilsættes citronsaft. Det anbefales, at alt omgang med henna massen sker med plastikhandsker på, da hennaen ellers farver hænderne røde! Og det er svært at få af, da det er selv samme pulver, som anvendes til henna tatoveringer. Når hennaen først er trængt ind i huden, kan den ikke umildbart fjernes igen, før farven naturligt forlader huden efter 1-2 mdr. Du kan dog fjerne henna med forskellige produkter, dog er det ikke sundt for huden, og du bør så vidt undgå, at komme i en situation, hvor du skal til at fjerne evt henna tatoveringer. Her under er 3 opskrifter tilsendt af en læser. Med disse opskrifter kan du tone din henna, så du får den farve, som du måtte ønske. Guld/orange hårfarve med henna Dette er en af de mest populære farver med henna, og den er let at opnå, hvis du blot tilsætter nogle andre naturlige ingredienser til din henna masse. Ingredienser:
  • 2 dele varmt vand
  • 2 dele rød henna
  • 1 del frisk presset citron sagt
  • 1 æggeblomme
Fremgangsmåde:
  1. Bland det varme vand, henna og citron saften i en skål, og rør det sammen til en fast masse. Tilsæt herefter æggeblommen, så massen får en cremet konsistens, som er lettere at arbejde med.
  2. Masser hennamassen ind i håret. Start fra hårbunden og masser den i ud til spidserne.
  3. Lad den sidde i i 40-80 minutter alt efter din naturlige hårfarve, samt den farve du ønsker at opnå.
  4. Vask henna massen ud af håret med lunkent vand og en mild shampoo
Dybrød hårfarve med henna Dette er en utrolig populær farve i disse tider, da pigernes hår ikke kan blive rødt nok. Farven er flot, tiltrækkende og fangende. Ingredienser:
  • 1 del stærk varm kaffe
  • 1 del rødvin
  • 1 del varmt vand
  • 2 dele henna pulver
  • 1 æggeblomme
Fremgangsmåde:
  1. Bland henna pulveret, kaffen og rødvin i en skål, mens du rører det sammen. Tilsæt æggeblommen og rør rundt. Tilsæt løbende det varme vand, indtil massen har den ønskede konsistens.
  2. Masser hennamassen ind i håret. Start fra hårbunden og masser den i ud til spidserne.
  3. Lad den sidde i i 1½-2 timer alt efter din naturlige hårfarve, samt den farve du ønsker at opnå.
  4. Vask henna massen ud af håret med lunkent vand og en mild shampoo
Dyb blodrød hårfarve med henna Det er denne farve, som de fleste forbinder med henna, fordi den er meget dyb rød og intens. Men henna pulveret kan ikke selv give håret denne farve, det kræver du tilsætter lidt andre naturlige ingredienser! Ingredienser:
  • 1 del meget stærk og varm kaffe
  • 2 dele varmt vand
  • 2 dele rød henna
  • 1 æggeblomme
Fremgangsmåde:
  1. Hæld den varme kaffe, henna pulveret og vandet op i en skål, og rør det rundt. Tilsæt herefter æggeblommen, som gør hele henna massen mere cremet og lettere at arbejde med.
  2. Masser hennamassen ind i håret. Start fra hårbunden og masser den i ud til spidserne.
  3. Lad den sidde i i 30-60 minutter alt efter din naturlige hårfarve, samt den farve du ønsker at opnå.
  4. Vask henna massen ud af håret med lunkent vand og en mild shampoo
HUSK altid at prøve farve en hårtot, før du kaster dig ud i selve farvningen af håret. Ellers har du ingen ide om, hvilken farve dit hår vil blive, og det kan ikke farves om, når du først er begyndt. Du kan blive meget klogere på henna her. Der er flere guides og tips til, hvordan du farver dit hår optimalt, eller hvordan du evt laver en flot og enestående henna tatovering.
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 13. januar 2015.