Spis dig til et sundt og smukt hår.

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Spis dig til et sundt og smukt hår.
Drømmer du om smukke og sunde lokker er det ikke nok at pleje håret med de rigtige hårprodukter og klippe håret jævnligt. Den nemmeste og hurtigste vej til et skinnende Hollywood-hår går igennem maven. Scarlett Johansson har et skinnende og tykt hår som strutter af skønhed. avocado-sliced Synes du at dit hår er slapt og livløst skyldes det formentligt livsstilen du lever. Rygning, stress og en forkert kost kan være dræbende for et sundt hår. Et sundt og stærkt hår afhænger af om blodtilførslen til hårsækkene i hovedbunden er god. Det er derfor vigtigt at man får sine vitaminer og drikker nok væske i løbet af dagen. Det er nemt at pleje håret udefra med en hårkur som gør det visuelle ved håret flot, men som man siger med alt andet kommer skønhed indefra. Det er derfor vigtigt at forstå at smukt hår kommer indefra, og derfor skal hårrødderne behandles godt. Vi giver dig her et par forslag til hvad du kan spise for at opnå et flot og smukt hår: Frø, nødder og bær. Denne type mad sætter gang i blodproduktionen i kroppen og det er netop hvad hårsækkene skal bruge. Frø og nødder indeholder olier og bær indeholder antioxidanter. Det er måske ikke den mad du plejer at spise, men skift eventuelt den kedelige mysli ud med en blanding af ovenstående. Du kan også skifte popcorn og slik ud med nødder og bær. Så når du sidder foran fjernsynet og ser film behandler du samtidig dit hår. Spinat. Der er mange gode grøntsager som kan hjælpe dig med at pleje håret. Som udgangspunkt er alle grønne grøntsager en god ting. Spinat er specielt god eftersom denne grøntsag indeholder zink, jern og antioxidanter. Spinaten kan bruges i salaten eller sammen med andre grøntsager som let svitses. Husk at spinaten helst skal være frisk og ikke frossen. Fisk. Madpyramiden man har set hele livet indeholder også fisk i et af felterne. Fisk er utroligt vigtigt da fisk indeholder omega-3 fedtstyrer. Laks og makrel er to typer fisk som er utroligt rige på omega-3. Så hvis du skifter pizza og burger ud med et fiske-måltid to til tre gange om ugen gør du dit hår en stor tjeneste. Hvis du ikke har tid og lyst til fisk kan man købe kosttilskud med omega-3 fedtsyrer på apoteket og i supermarkederne. Æg. Æg har fået et dårligt ry eftersom det er oppe i tiden at passe på sit kolesteroltal. Er du normalt sund og rask skader det ikke at spise et til to æg om dagen. Æg indeholder en del biotin som er et B-vitamin som har en direkte effekt på kvaliteten af dit hår. Fuldkorn. Et andet mad produkt som indeholder også indeholder meget B-vitamin er fuldkorn. Er du vegetar? Vegetarer skal være ekstra opmærksomme på om de får nok proteiner, eftersom at mange af proteinerne sidder i kød og fisk. Generel proteinmangel kan også være en faktor som gør at håret ser tyndt og slidt. Hvis du ikke spiser kød og fisk kan du spise masser af avocado, linser, bønner og dadler. Spørg eventuelt din læge hvis du er i tvivl om du får de rigtige proteiner.
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 28. september 2009.