Der findes ikke noget bedre end en selvbruner der fordeles helt perfekt - eller en hårspray der tilfører håret et jævnt hold. Opnår du ikke altid det ønskede resultatet med din selvbruner eller hårspray? Så er det måske selve dysen du skal rense.
"Wella Eimi Mistify Me Strong Hairspray, 75 ml : Den perfekte finishspray til dig, der ønsker et stærkt og langvarigt hold, samtidig med at håret bevarer en let og naturlig fornemmelse...."
Til tider kommer der spørgsmål fra læsere her på bloggen, som oplever ujævne resultater med f.eks. selvbruner fra SunSpa eller lignende produkter. Jeg tænkte derfor, at det var på tide, at lave en lille 'how to' om hvordan du undgår dette. I starten var jeg selv i vildrede og købte blot en ny frem for at undersøge hvad problemet rent faktisk var...
Jeg startede med at vende sprayen på hovedet og ryste den. Dette i håb om, at en anden vinkel ville få selvbruneren til, at spraye mere jævnt. Da dette ikke var en succes gik jeg lidt i stå. Efter noget tid kom jeg i tanke om, at flødeskum på ”dåse” også sprayes ud og at der bag på produktet står, at man bør skylle dyssen efter brug. Min første tanke var, at det formentlig var med tanke på, at der her var tale om en fødevare og at der ikke skulle sidde produkt tilbage i dysen, som blev for gammelt. Jeg gjorde dog kunsten efter med lidt varmt vand i selvbruneren… Her kom så det store breakthrough!
TIP. Skulle du efter en skylning af dysen have fået lidt selvbruner på fingrene, kan du nemt rense det af igen blot med lidt citronsaft.
Siden jeg opdagede dette trick - har jeg hver gang en læser har skrevet et spørgsmål vedr. et lignende problem - rådet dem til, at lave en skylning under varmt vand. Det hjælper! Hvis du ikke allerede kendte dette trick - bør du give dine sprayprodukter et skyl. Måske er du tilfreds med hvordan din selvbruner giver dig kulør, men hvad hvis den kunne gøre det endnu bedre…?!