Vælg de rigtige stylingværktøjer

Cf
Din guide
Camilla, frisør
Vælg de rigtige stylingværktøjer
Det er ikke nok kun at bruge de rigtige hårprodukter til hårpleje og styling af håret. Det er mindst ligeså vigtigt, at bruge de rigtige værktøjer når det kommer til glattejern, føntørrer , hårklemmer og des lige. Fin den rigtige shampoo, balsam, hårkur, voks, saltvandspray, hårspray... til et fint, farvet, kruset, blond, brunt, fedtet, tørt, ødelagt, krøllet… listen er lang! Der findes et hav af guides på nettet med information om hvorfor man skal vælge det ene hårprodukt frem for det andet. Dog overser de fleste de stylingværktøjer, såsom; glattejern, føntørrer , hårbørster og hårklemmer man nu engang også anvender med tanke på, at kunne skabe den perfekte styling af håret. Det er vigtigt at anvende gode stylingværktøjer når håret skal styles. Vælger du den partner in crime slider du mindst muligt på håret og dermed undgår du ødelagte hårstrå og spaltede spidser.

Vælg den rigtige føntørrer

+ Vælg en føntørrer med en god kraftig motor, et par forskellige hastigheds- og varmeindstillinger samt en koldluftsfunktion. En stor motor gør føntørren mere effektiv og sikrer dig en hurtig føntørring af lokkerne med minimal skade af hårstråene da de ikke udsættes for høj varme over en længere periode. Koldluftsknappen kan bruges efter håret er føntørrer. Den kolde luft ’låser’ frisuren og får den til at holde længere. Du behøver dermed ikke, at anvende store mængder af hårprodukter efterfølgende. + Uanset dit valg af føntørrer, kan du formentlig ikke undgå det faktum, at håret bliver lettere skadet hvis du føntørrer det hver dag. Brug derfor altid et varmebeskyttende hårprodukt til at beskytte mod varmepåvirkningen fra dine stylingværktøjer. + Blæs for så vidt muligt altid med hårene. Ved at blæse med og ikke mod håret, kan du opnå en smuk, blank og glansfuld overflade på håret. Al varmepåvirkning slider på håret i mere eller mindre grad. Føntør derfor altid håret i en afstand af ca. 20 cm, og helst ikke tættere på hovebunden. Hos Hair-Blog.dk anbefaler vi ghd Aura føntørrer eller ghd air føntørrer" href="http://menarenotmonkeys.dk/shop/ghd-air">ghd Air føntørrer

Vælg de rigtige hjælpemidler

+ Det er formentligt ikke et emne mange har tænkt over, men det har stor betydning hvilket materiale ens børste er lavet af. Bruger du en børste imens du føntørrer håret, bør du bruge en hårbørste lavet af gummi. + Jo tættere hårene sidder på en hårbørste, des mere gennemarbejdet bliver resultatet og dermed dit look. En hårbørste med tætte hår er god til et kraftigt, langt og naturkrøllet hår, som man ønsker glattet. Omvendt er en hårbørste med store mellemrum mellem hårene god til kort hår, hvis man ønsker et mere let og luftigt resultat. + Hårklemmer, hårnåle og hårclips skal helst være lavet af metal, da det holder bedst på frisuren og kan give dig et langvarigt resultat af din styling. HUSK! Metallet skal være belagt med gummi/plastik - således undgår du at slide unødvendigt på håret. Bruger du hårclips til at vikle håret op omkring, kan det dog være en fordel at anvende hårclips i ren plastik. Så undgår du mærker på håret og ikke mindst knækkede hårstrå.

Vælg det rigtige glattejern

+ Udvalget af glattejern er enormt og det kan være lidt svært, at overskue de forskellige modeller, funktioner i selve glattejernet og herunder kvaliteten af de forskellige mærker. Som udgangspunkt er glattejern med en keramisk overflade på varmepladerne bedre til at glide gennem håret. Glider glattejernet nemt gennem håret undgår du, at hive og skade overfladen på hårstråene. Derudover afbalancerer de keramiske varmeplader håret, så du undgår krus i håret og flyvske hårstrå. Hos Hair-Blog.dk anbefaler vi ghd Eclipse glattejern
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 28. januar 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 11. februar 2015.