Balayage er ikke bare endnu en middelmådig farvemetode i rækken. Denne metode hører til blandt de mest innovative, populære og funktionelle farvemetoder i nyere tid. Balayage er henvendt til dig, der ønsker et smukt og naturligt hårlook. Er balayage nyt for dig, så fortsæt læsningen og tilegn dig en masse nyttig viden.
I guiden om balayage hår vil vi fremhæve de mange fordele, ligesom vi vil kigge på selve teknikken, priserne og andre vigtige elementer. Vi kommer også med input omkring, hvorvidt man bør vælge at gøre det selv eller hyre en frisør til jobbet.
Balayage er et ord, som de færreste kan udtale, men som de fleste har stødt på. Selve ordet stammer fra fransk og kan oversættes til at feje eller at børste. Dette er i bund og grund meget sigende for farvemetoden.
Normalt når der laves striber i håret, så starter man med at inddele håret i flere sektioner, hvor håret – fra rod til spids – farves, inden det pakkes ind i folie. Dette er ikke tilfældet for balayage, hvor man maler lyse striber direkte på håret. Dette sker vel at bemærke i fri hånd, hvorfor det også er kendt som en frihåndsteknik. En sådan teknik kan være svær at mestre for den uerfarne. Derfor søger de fleste assistance hos frisøren, hvis der er et stort ønske om balayage hår.
Måske lyder det lidt risikabelt at male lyse striber i håret uden hjælpemidler, men det kan sagtens lade sig gøre at opnå et godt resultat med en sådan frihåndsteknik. Faktisk er der op til flere fantastiske fordele ved balayage hår. Disse fordele vil vi kort ridse op nedenfor:
Ligesom frisører har forskellige priser på klip og andre ydelser, så er der også forskellige priser på hårfarvning. Prisen for balayage hår afhænger ikke kun af længden og tykkelsen på dit hår, men også af, om du vil have farvet både bund og spidser. Det kan også være, at du vil have Olaplex i farven, hvilket ligeledes vil have indflydelse på prisen.
Et forsigtigt bud er, at hårfarvningen vil koste et sted mellem 1.200 og 2.500 kr. Du kan med fordel aftale en fast samlet pris på behandlingen, inden du sætter dig til rette i frisørstolen. Så slipper du for en stor økonomisk overraskelse.
Balayage hår er tilegnet de fleste, men der er visse undtagelser. I princippet kan man lave lyse striber i både kort og langt hår, men skal man bruge balayage teknikken, så vil det være en fordel, hvis håret har en vis længde. Håret bør – ifølge de fleste frisører – helst gå ned til skuldrene.
Som du nok har erfaret, så er det ikke billigt at få lavet lyse striber i håret hos en dansk frisør. Derfor overvejer du måske at klare farvningen selv. Hjemmefarvning er altid lidt spændende, fordi man aldrig helt ved, hvad det ender med, medmindre man har en frisøruddannelse eller praktisk erfaring bag sig.
Vi antager, at dit hår har stor betydning for dig, og derfor anbefaler vi også, at du investerer i ordentlige behandlinger og produkter. Der findes godt nok guides til hjemmefarvning, men skal man være sikker på, at intet går galt i processen, så vil udgifterne til en frisør være givet godt ud. Der er trods alt ikke meget ved at spare lidt penge, hvis man ikke får opnået det resultat, man har ønsket sig.
Ang. valg af frisør til hårfarvning med balayage teknikken, så bør du gå efter en specialiseret frisør. De fleste frisører har mange års erfaring med at farve hår, men det er ikke alle frisører, der har styr på denne nyere og innovative teknik. Derfor skal du ikke nødvendigvis vælge den frisør, du normalt går til, når spidserne skal klippes. Det er vigtigt med noget ekspertise, hvis resultatet skal sidde lige i skabet. Du kan med fordel dykke ned i internettets mange før-og-efter-billeder for at danne dig et indtryk af, hvad man kan opnå med en balayage hårfarvning. Du kan også spørge ind til dine veninders erfaringer med teknikken.
3-4 timer alt efter om håret skal klippes. Balayage hårfarve metoden tager lidt ekstra tid da håret først skal indfarves med penselstrøg og efterfølgende tones.
En balayage behandling koster mellem 1.100 - 1.600 kr. alt efter hvor i landet du ønsker den udført og om du skal klippes i samme ombæring.
Det afhænger af hvilken hårfarve du har og hvilken teknik din frisør anvender. Rådgiv dig med din frisør og medbring evt. billeder af andre med balayage hårfarvning, som du synes godt om.
Alle. Uanset hårlængde kan man få udført en balayage behandling. Man kan eventuelt bede sin frisør kombinere balayage med en ombre behandling. Det vil give lysere spidser.
Man skal vælge balayage hvis man sætter pris på ikke og have udgroninger. Hårfarve teknikken indrammer ansigtet på bedste vis og fremhæver konturerne. Overgangene mellem de farvede lokker er bløde og flyder fuldstændig sammen. Balayage giver et naturligt udtryk uden den store kontrast mellem farvet hår og dit naturlige. Ingen balayage farvning er ens da der tages udgangspunkt i din egen naturlige hårfarve.
Balayage er et fransk ord og betyder ‘fejning’ på dansk.
Navnet balayage kommer af metodens udførsel - hårfarven males / fejes forsigtigt på håret. Det franske ord for “fejning” er balayage. Derfor hedder denne hårfarve metode balayage.
Balayage er en hårfarve metode der ikke giver udgroninger. Med balayage-teknikken maler man hårfarven direkte på håret med fri hånd.