Hårfarve Guide fra frisøren: Få succes med at farve håret selv

Hårfarve Guide fra frisøren: Få succes med at farve håret selv

🥇Dagens tilbud på hårfarve

"Refectocil Oxidant Liquid"

49 kr.
125 kr.

Hårfarve guide

Hårfarvning er noget, som de fleste mennesker, i hvert fald kvinder, stifter bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i livet. Nogle vælger at få farvet hår hos den lokale frisør, mens andre tager sagen i egen hånd. Denne guide er hovedsageligt skrevet til dig, der vil eksperimentere med hjemmefarvning. Vi hjælper dig godt i mål med den ønskede hårfarvning.

Hvilke typer af hårfarver findes der? Hvilken hårfarve skal jeg vælge? Hvad skal jeg vide om tonehøjder? Spørgsmålene er rigtig mange, så lad os gå i gang med at besvare dem. Vi sørger for at tage dig hele vejen rundt om emnet; hårfarve.

Sådan vælger du din ideelle hårfarve

Der findes ikke én perfekt hårfarve, der fungerer for alle. Til gengæld findes der mindst én hårfarve, der passer til dig. Du skal dog selv finde den – evt. i samråd med din frisør eller anden fagekspert. Når du skal lægge dig fast på én farve, bør du bl.a. tage højde for din øjen- og hudfarve. Disse to aspekter er nemlig afgørende for, hvad der passer bedst til dig.

Mørk hud - Selvom det kan være spændende at eksperimentere med en lys hårfarve, så er det en realitet, at mørke hårfarver passer bedst til personer med mørk hud. Derfor er vores anbefaling at gå efter en mørk hårfarve i f.eks. brun eller sort. Du kan evt. få lavet lyse striber i håret for at peppe det lidt op.

Lys hud med rosa undertoner - For dig med lys hud med rosa undertoner vil du som regel være bedst tjent med en lys eller rosa hårfarve. Det kunne også være en decideret rød hårfarve. Er du meget lys i huden, så fraråder vi at gå efter at blive platinblond, da det vil få dig til at se (mere) bleg ud.

Lys hud med varme undertoner - Personer med lys hud med varme nuancer kan bære de fleste hårfarver. Du kan endda slippe afsted med at blive helt platinblond, uden risiko for at din hud går i ét med håret.

Lyt til frisørens anbefaling(er)

Du har helt sikkert en idé om, hvad der vil være pænt til dig, men det kan sagtens være, at frisørens erfaringer siger noget helt andet. Selvom det er dig og ikke frisøren, der skal træffe det endelige valg, så bør du lytte til vedkommendes anbefalinger. Viser frisørens erfaring f.eks., at personer med din hudfarve har svært ved at bære platinblond hår, så er det måske en god idé at overveje en anden hårfarve.

Tonehøjde

Tonehøjde er et af de begreber, du vil støde på, når du skal farve dit hår. Denne faktor siger noget om, hvor lys eller mørk farven er. Når du ønsker at farve dit hår, så vil du typisk have et ønske om at gå fra en tonehøjde til en anden. Spørgsmålet er så bare, hvor mange tonehøjder du ønsker at ændre.

Du får overblikket over tonehøjderne herunder:

  • 1 = Sort
  • 2 = Brun
  • 3 = Mørkebrun
  • 4 = Brun
  • 5 = Lys brun
  • 6 = Mørk blond
  • 7 = Blond
  • 8 = Lys blond
  • 9 = Ekstra lysblond
  • 10 = Super lysblond

Som du kan læse ud fra ovenstående, så forholder det sig sådan, at jo højere tallet er, desto lysere er håret. Denne viden skal du bruge, når du skal vælge hårfarve, idet farvekoden indeholder oplysninger om tonehøjden.

Hvilke ønsker har du til din hårfarve?

Jeg ønsker kun at ændre nuancen på min hårfarve

- I så fald kan du nøjes med at bruge en skyllefarve.

Jeg ønsker at ændre 1-2 tonehøjder

- I så fald kan du med fordel bruge en toningsfarve.

Jeg ønsker at ændre 3 eller flere tonehøjder

- I så fald skal du benytte dig af en permanent hårfarve. Når der skal ændres over 3 tonehøjder, så er anbefalingen klar; hårfarvningen bør udføres af en frisør. Det kræver nemlig stor ekspertise at foretage så drastiske toneændringer.

Der findes flere former for hårfarve

Som vi allerede har været kort inde på, så findes der ikke kun én type hårfarve. Der findes faktisk en håndfuld forskellige. I dit valg af hårfarvetype skal du bl.a. tage højde for dine ønsker til, hvor mange tonehøjder du ønsker at ændre. I de kommende afsnit vil vi præsentere dig for 4 forskellige typer bestående af afblegning, toningsfarve, permanent farve og slutteligt skyllefarve.

Toningsfarve

Ønsker du semipermanent hårfarve til fordel for den permanente udgave, så skal du gå efter en toningsfarve. Modsat den permanente udgave, som dækker 100 %, så dækker denne kun omkring 50 %. Denne type hårfarve skal du vælge, hvis du ønsker at ændre nuancen i håret. Toningsfarve skiller sig ud fra skyllefarve ved at kunne ændre 1 tonehøjde.

Skyllefarve

Skyllefarve er det ideelle valg, hvis man ikke ønsker at ændre selve tonehøjden, men gerne vil opfriske tonen i håret. Dette kan være ideelt, hvis man gerne vil komme gule skær i håret til livs. Farven dækker i dette tilfælde ca. 30 % og er ikke permanent. Efter en rum tid vil du vende tilbage til din gamle hårfarve igen. Alt efter dit valg af skyllefarve kan du forvente, at farven holder omkring 6-15 vaske. Vælg denne, hvis du alt i alt er tilfreds med din naturlige hårfarve og derfor gerne vil vedligeholde den.

Permanent hårfarve

Permanent hårfarve er, som navnet antyder, en permanent farve. Det er modsat f.eks. skyllefarve ikke muligt at få ens naturlige hårfarve tilbage efter xx hårvaske. Det er med permanent hårfarve muligt både at lysne håret og gøre det mørkere. Denne type hårfarve er hård mod håret, hvorfor man bør overveje en af de andre løsninger, hvis en permanent farve ikke er et must for en. Ved drastiske hårfarvninger (med ændring af mange tonehøjder) bør du besøge en frisør.

Afblegning

Slutteligt er afblegning også en mulighed. Med denne type er det muligt at lysne håret markant. For at skabe et godt resultat skal man sætte sig grundigt ind i faktorer som trækketid og blandingsforhold. Har man svært ved at gennemskue dette, så bør man igen søge professionel hjælp hos en frisør. Afblegning kan skade både hår og hovedbund, hvorfor sådanne behandlinger ikke bør finde sted for ofte.

Bedøm denne artikel
80 stemmer, gennemsnit 4.8 / 5
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 12. januar 2021. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 23. april 2020.